Seriøs familiedrevet vingård i den lille by Senftenberg i Kremstal.
Proidl er værdsat af vinkendere i hele verden for sine meget udtryksfulde og personlige vine.
Vingården ligger i vinregionen Kremstal. Området omkring Senftenberg er præget af skov- og klippelandskaber omkring de dybt indskårne floddale. Kombinationen af kølige luftstrømme fra bjergene mod nord og milde temperaturer fra Donauområdet skaber sammen med gnejs jordbunden ideelle betingelser for vine af høj kvalitet.
Familien besidder 20 hektar vinmarker, hvoraf halvdelen er Grüner Veltliner.
Topklasse Østrigsk Grüner Veltiner, der er fyldig og frisk med en elegant antydning af hvid peber i eftersmagen. 92/100 point i den Østrigske vinbibel Falstaff
Tør, mineralsk og udtryksfuld Riesling med en imponerende eftersmag for prisklassen. En vin som man bare har lyst til at tage et glas mere af!
Tør, mineralsk og kraftfuld Riesling fra Erste Lage marken Hochäcker. En vin som enhver Rieslingfan bør prøve! 95/100 point i den Østrigske vinbibel Falstaff 96/100 point James Suckling