Varer fra Villa Vinéa

Spændende rumænsk-italiensk samarbejde. Her ses resultatet af ideelle forhold for vindyrkning i Transylvanien, kombineret med italiensk erfaring og tradition for vinproduktion.

Transylvanien har en lang historie med vinproduktion, men mangler moderne produktionsudstyr og international erfaring efter den kommunistiske periode, hvor man satsede mere på kvantitet frem for kvalitet.


Villa Vinea ligger på en bakketop i Transylvanien med sydvendte skråninger i en højde på mellem 300 og 350 meter over havet.  Jordbundsforholdene er samtidig ideelle. Det så italieneren Heiner Oberrauch, da han i 2004 etablerede Villa Vinea. Han investerede i moderne produktionsudstyr og etablerede et særegent lokalt og internationalt samarbejde mellem en lokal rumænsk vinproducent og italieneren Lucin Celestin, der er kåret som ”Wine-maker of the year 2009” af det berømte vinmagasin Gambero Rosso. Målet er at producere de bedste hvidvine i Transylvanien. Dette er i den grad lykkedes, og Villa Vinea er i dag den mest præmierede vingård i Rumænien.  



Tårnet på Vaiila Vinea



På Villa Vinea dyrkes Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Pinot Noir og Merlot. Derudover dyrkes den tyske druesort Kerner og den Østrigske drue Zweigelt.

Mere
Viser 1 - 1 af 1 resultat
Viser 1 - 1 af 1 resultat